Ny mand i spidsen for KUC

Ny mand i spidsen for KUC
Kolding Kommune Uddannelsescenter (KUC) er hjemsted for kommunale kurser, møder og konferencer samt hjemsted for aftenskoletilbud og sprogskolen.
Der er nu ansat en ny daglig leder af huset i form af Bjarne Henriksen, der sammen med personalet skal sørge for, at KUC fortsat udvikler sig og forbliver et attraktivt sted at være.
”KUC er et dejligt alsidigt hus, og jeg ser frem til at kunne understøtte personalet i at skabe det bedste sted for alle vores brugere” siger Bjarne Henriksen.
Den nye teamkoordinator på KUC er et velkendt ansigt på fritids- og idrætsområdet, hvor han siden sin ansættelse i fritids- og idrætsafdelingen i 2008 har stået i spidsen for Kolding Talent, hvor han også er Teamkoordinator.