Afbestillingsregler
I henhold til DRC's "Standardregler for selskabsarrangementer, kurser og konferencer", er der for det første en såkaldt "no-show" regel. Udebliver gæsten helt uden afbestilling, betragtes arrangementet som værende gennemført og gæsten skal betale fuld pris for hele det bestilte arrangement.
Afbestilling inden 30 døgn før afholdelse
Ved afbestilling af hele arrangementet eller ved reduktion på mere end 25% i antal bestilte kuverter efter ovennævnte tidspunkt, kan virksomheden kræve en godtgørelse, der svarer til 50% af prisen for de bestilte kuverter, ved reduktion i antal dog for det afbestilte antal udover 10%.
Desuden kan virksomheden kræve at blive holdt skadesløs for udgifter til særligt aftalte ydelser, der ikke kan afbestilles (f.eks. musik, optræden m.v.).
Afbestilling inden 6 døgn før afholdelse
Ved afbestilling af hele arrangementet eller ved reduktion på mere end 10% i antal bestilte kuverter efter ovennævnte tidspunkt, kan virksomheden kræve en godtgørelse, der svarer til 50% af prisen for de bestilte kuverter, ved reduktion i antal dog for det afbestilte antal udover 10%.
Desuden kan virksomheden kræve at blive holdt skadesløs for udgifter til særligt aftalte ydelser, der ikke kan afbestilles (f.eks. musik, optræden m.v.).
Afbestilling senere end 6 døgn før afholdelse
Ved afbestilling og enhver reduktion i antal bestilte kuverter senere end 6 døgn før arrangementets afholdelse, kan virksomheden kræve en godtgørelse, der svarer til 75% af samtlige ydelser.
Afbestilling senere end 24 timer før afholdelse
Ved afbestilling og enhver reduktion i antal bestilte kuverter senere end 24 timer før arrangementets afholdelse, kan virksomheden kræve en godtgørelse, der svarer til 100% af samtlige ydelser.