Vilkår og Retningslinjer
KUC´s lokaler udlånes til institutioner og foreninger.
Der er tale om fag- og klasselokaler, grupperum, konferencelokaler samt auditorium med forskellige faciliteter.
Der udlånes til arrangementer som strækker sig over en periode samt enkeltstående arrangementer.
Fælles for begge typer udlån er, at lokalerne ikke fast er forbeholdt en enkelt bruger.
Til øvrige brugere udlånes/udlejes øvrige lokaler på ad hoc basis.
Vilkår for udlån:
- Arrangement og undervisning i lokalerne skal have et lovligt formål og skal være foreneligt med institutionens drift.
- Udlån af lokalerne sker vederlagsfrit.
- Lokalerne udlånes ikke til private selskabelige arrangementer.
- Auditorium og konferencelokaler kan kun anvendes til lokalernes primære formål.
- Arrangøren er ansvarlig for ajourføring af oplysninger, såfremt der sker ændringer i henhold til bookingbekræftelsen.
- Lokalerne udlånes alle hverdage mellem klokken 8:00 og 22:00. Lån af lokaler udenfor tidsrummet kan i enkeltstående tilfælde ske efter aftale med KUC´s personale.
- Alt kursusmateriale medtages selv som udgangspunkt, dog er det i akutte tilfælde muligt af kopiere i mindre omfang mod betaling.
Vilkår for ad hoc udleje:
- Lokalerne udlejes, såfremt arrangementer er foreneligt med institutionens drift.
- Lokalerne udlejes ikke til private selskabelige arrangementer.
- Priser for leje af lokaler fremgår af kommunens aktuelle takstblad for KUC. Klik her for Priser.
- Auditorium og konferencelokaler kan kun anvendes til lokalernes primære formål.
- Arrangøren er ansvarlig for ajourføring af oplysninger, såfremt der sker ændringer i henhold til bookingbekræftelsen.
- Lokalerne udlejes alle hverdage mellem kl. 8.00 - 22.00. Leje af lokaler udenfor tidsrummet kan i enkeltstående tilfælde ske efter aftale med KUC´s personale.
- Alt kursusmateriale medtages selv som udgangspunkt, dog er det i akutte tilfælde muligt af kopiere i mindre omfang mod betaling.